Omelet

til 1-2 personer.

Ingredienser

  • 3 skiver bacon
  • 2 æg
  • 1/2 dl mælk
  • salt og peber
  • 2 blommetomater (evt. ekstra til servering)
  • 1/2 - 1 kugle frisk mozzarella
  • frisk basilikum

Fremgangsmåde

Skær baconen i tern eller små strimler, og steg på en tør pande. Når den er steget færdig, lægges den til afdrypning på et stykke køkkenrulle. Hæld lidt af baconfedtet fra, men gem resten og skru lidt ned for varmen.
Pisk nu æg, mælk, salt og peber godt sammen, og hæld massen på den varme pande. Skær blommetomater og mozzarella i tern og hæld ud over æggemassen, og riv lidt frisk basilikum henover.

Baconen kan man vælge enten at tilsætte nu, så den ligger inden i omeletten, eller drysse over omeletten inden servering.

Når ægmassen er ved at blive fast, foldes den forsigtigt ind over sig selv, så man har en "lukket" halv-cirkel tilbage. Denne steges nu yderlige 1-2 min. på hver side, for at sikre at omeletten er gennemvarm.

Servér omeletten varm, med frisk tomat til, samt basilikum og evt. bacon drysset henover.

Smager fantastisk sammen med en frisk grøn bønnesalat.